Information – Dannebrogs historie

Vi danske kan lide at være uformelle, det er en del af vores livsstil, som vi ynder at rose os af, Men direkte formløshed går meget dårligt sammen med brugen af vort nationale symbol. Dannebrog er mere end et stykke bearbejdet stof på en stang, og man bør derfor overholde visse regler og sædvaner, skrevne såvel som uskrevne, i forbindelse med vort mere end trekvart årtusinde gamle flag.

Det ældste danske flag var “Ravnefanen“, en rød dug med “Odins Ravn” broderet i sort. den blev kendt videnom som vikingernes samlingsmærke og kaldtes “Dannebroge”, dvs. danernes klæde (mærke). Skrivemåden er i tidens løb ændret til “Dannebrog”.

 Menes at den så sådan ud.

 Den kan se sådan ud. Eller sådan.

Efter kristendommens indførsel måtte Odins Ravn vige for det kristne symbol, korset, og Dannebrog med det hvide kors på rød bund har sandsynligvis omkring år 1200 været et korsfarermærke i forbindelse med forsøg på at kristne det hedenske Estland. Den folkelige overlevering og senere skriftlige beretninger har sat Dannebrogs oprindelse i forbindelse med det endelige slag ved borgen i Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219. Flagets uventede tilsynekomst i den stærke blæst “som sendt fra himmelen” opildnede de hårdt trængte danske under kong Valdemar til den endelige sejr, og siden da har Dannebrog været danskernes nationale symbol, omend det først relativt sent blev “hvermands eje!”. I mange århundereder var det simpelthen kongens flag, ikke mindst som samlingsmærke i krig, og heraf fulgte, at det også efterhånden blev orlogsflådens flag.

I tidens løb er der på det militære område fastlagt en lang række regler og anvisninger om Dannebrog og dets anvendelse. Disse bestemmelser er noteret under de respektive overskrifter på denne side, dog kun omtalt i de tilfælde, hvor de senere har haft betydning for den civile anvendelse af Dannebrog.

  Sådan så der ud da jeg var der i 2019.

Følgende kronologiske oversigt vil kunne belyse dette:

← FØR 1219: Var (Ravnen, Ravnebanneret eller Ravneflaget (Oldnordisk: hrafnsmerki; Middelengelsk: hravenlandeye)) et flag båret af forskellige vikingehøvdinger og andre skandinaviske herskere i løbet af 9., 10. og 11. århundrede. Flaget var, en groft trekant med en afrundet yderkant, hvor der nogle gange hang frynser. Formen minder om de “vejrhaner”, som var på vikingernes langskibe. Læs flagets historie, og køb det her Ravneflaget.

← 1219: Dannebrog (den røde dug med det hvide kors) omtalt første gang i forbindelse med slaget ved Lyndanisse den 15. juni.

← 1370: I 1370 – Dannebrog bliver for første gang afbildet i farver i en europæisk våbenbog om den danske konges banner. Flaget blev betegnet som Kongen af Danmarks flag. Billedet findes i dag på Nationalbiblioteket i Bruxelles.

I 1785 – Dannebrog nævnes første gang i en officiel dansk bestemmelse.

← 1500 TALLET: Den danske hær under Kong Hans angriber Ditmarsken og mister den medbragte dannebrogsfane. Den tilbageerobres 1559 og var ophængt i Slesvig Kirke, indtil den gik til grunde på grund af alder ca. i 1660

← 1527: Legenden om Dannebrog præsenteres af danske historikere.

← 1600 TALLET: Omkring år 1600 begynder handels- og orlogsskibe at føre Dannebrog. Dermed skifter flaget fra kongebanner til statens identitetsmærke.

← 1625: Kong Christian 4. bestemmer, at splitflaget alene er forbeholdt kongen, orlogsflåden og de kongelige besiddelser. Denne bestemmelse er stadig gældende.

← 1696: Dannebrogs proportioner bliver fastsat ved en kongelig resolution. Dimensionerne i Dannebrog som splitflag bliver fastlagt.

← 1731: Kongeflaget får det kongelige våben i et midterfelt, og senere indførtes lignende særflag med særligt mærke for andre i den kongelige familie.

← 1748: Regler om, at handelsflåden skal bruge Dannebrog som stutflag, mens skibe tilhørende staten eller med tilladelse fra og særlige opgaver for staten skal føre Dannebrog som splitflag. Samtidig fastsættes de mål, som stadig er gældende for stutflag, splitflag samt de forskellige på skibe anvendte flag og vimpler (i rigning, stævn osv.).

← 1788: Rigets Flag indføres som dansk suverænitetsflag.

← 1806: I flagreglement for Søværnet bestemmes, at et splitflag nu hedder et orlogsflag.

← 1820 ERNE: I/På trods af, at det er ulovligt, begynder folk at flage med Dannebrog.

← 1834: Kong Frederik 6. bestemmer, at det er forbudt for borgere at hejse Dannebrog. Flaget er alene et symbol på den enevældige kongemagt og ikke folkets flag.

← 1848: Selvom det er ulovligt, får den folkelige flagning sit gennembrud under Treårskrigen (1848 – 1850).

← 1854: Tidligere bestemmelser, således et indskærpende forbud fra 1833 (!), hvorefter det ikke var tilladt private at hejse Dannebrog, ophæves.

← 1865: Kong Christian 9. bestemmer at indregistrerede lystfartøjer må anvende orlogsflaget med bogstaverne Y.F. (yachtflag) i øverste stangfelt.

← 1888: Danst Forening for Rosport må på bådene føre orlogsflaget med DFfR og to korslagte årer i øverste stangfelt.

← 1892: Kongelig tilladelse til at danske skibe, der går i fast fart på oversøiske havne, kan føre splitflag forsynet med mærke, og at postførende skibe må føre postflaget.

← 1905: Det bestemmes, at kongeflaget, indført i 1731, er orlogsflaget med det danske rigsvåben i et kvadrat i korsets midte.

← 1912: Valdemarsdagen 15. juni indføres som flagdag og national mærkedag. Valdemarsdagen bliver første gang afholdt i 1913. Dagen bliver en skolefridag.

← 1914: Det bliver forbudt at flage med andre flag end Dannebrog.

← 1916: På grund af 1. verdenskrig er der forbud mod at flage med udenlandske flag uden tilladelse.

← 1934: Dansk Kano- og Kajak Forbund må på sejlkanoer føre orlogsflaget med D.K.F. i øverste stangfelt.

← 1939: Flagreglement for Søværnet, stadfæstet ved kongelig resolution af 25. oktober, siger: Orlogsflaget er et splitflag af dybrød farve (Pantone 194c) med hvid kors. Populært taler man om kraprød i modsætning til dannebrogsrød.

← 1949-1951: Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne og FDF får tilladelse til på bådene i deres sejler-grupper at føre orlogsflaget med pågældende korpsmærke i øverste stangfelt.

← 1957: Det tillades private at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag (også uden Dannebrog) uden særlig tilladelse.

← 1966: Til de netop nævnte flag føjes nu FN-flaget.

← 1966: Politimesteren på stedet vil kunne give tilladelse til flagning med fremmede, af Danmark anerkendte staters flag fx. i forbindelse med internationale stævner, kongresser, udstillinger osv. Der skal samtidig flages med Dannebrog i mindst samme størrelse og type, og på en ikke mindre fremtrædende plads, læs her.

← 1989: Der kan frit flages med EU-flaget.

← 2005: Det tillades sejlsportsklubber at bruge yachtflaget på land.

← 2009: Der indføres en officiel flagdag for Danmarks udsendte 5. september.

← 2016: Der indføres af to officielle flagdage. Grønlands nationaldag hvor der flages med det grønlandske flag Erfalasorput den 21. juni, og Færøernes nationale festdag, Olai Dag hvor der flages med det færøske flag Merkið den 29. juli.

← 2019: Markering af 800 året for legenden om Dannebrogs ved slaget ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219. Der blev fejret overalt i Danmark, og ved det gamle munkekloster i Tallin.

← 2020: Flere steder i Danmark, og især i Sønderjylland, fejres 100 årsdagen for af Sønderjylland blev genforenet med Danmark

← 2023: Højesteret fandt den 22. juni 2023, at det ikke er strafbart at flage med fremmede nationers flag. Som følge af dommen vil Justitsministeriet ophæve bekendtgørelsen fra 1915, der indeholder forbuddet, og efter sommerferien vil der blive taget stilling til det videre forløb i forhold til reglerne for flagning.