Information – FLAGKALENDEREN

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte til Danmark, Prinsesse til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid; født 29. april 1944) er en dansk prinsesse, der er den næstældste datter af Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid. Hun er lillesøster til Dronning Margrethe 2. og storesøster til Dronning Anne-Marie.
Hun giftede sig i 1968 med Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, med hvem hun har tre børn. Ved ægteskabets indgåelse bevarede prinsesse Benedikte sin titel som Prinsesse til Danmark og sin plads i den danske tronfølge, og hun repræsenterer ofte sin storesøster ved officielle og halv-officielle lejligheder.
Prinsesse Benedikte blev født den 29. april 1944 på Amalienborg Slot i København som datter af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hendes far var ældste søn af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine af Danmark. Hendes mor var eneste datter af Kronprins Gustav Adolf (senere Kong Gustav 6. Adolf) og Kronprinsesse Margareta af Sverige.
Hendes fødsel fandt sted under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark. Dagen efter prinsessens fødsel, 30.april 1944, besluttede folk fra Holger Danske at affyre 21 salutbomber i Ørstedsparken. Modstandsmanden Hans Edvard Teglers var brudt ud af BOPA, og havde sluttet sig til Holger Danske sammen med sine erfarne folk, som Leif Bruhn Petersen der hjalp til med salutten, og som derfor i maj blev skudt og dræbt af Gestapo på Rådhuspladsen.

Hun blev døbt den 24. maj 1944 i Holmens Kirke i København. Hendes faddere var Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine, Prins Gustav, Kong Gustav 5. af Sverige, Sigvard Bernadotte, Sir Alexander Ramsay, Dronning Elizabeth af Storbritannien, Prinsesse Caroline-Mathilde, Prinsesse Margaretha og Prinsesse Ingeborg af Sverige.
Fire år før hendes fødsel, i 1940, var hendes storesøster Prinsesse Margrethe blevet født. Og to år efter hendes fødsel, i 1946, blev hendes næste søster Prinsesse Anne-Marie født. Hun blev senere gift med Kong Konstantin 2. af Grækenland.

Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes kvindelig arvefølge til tronen, dog havde drengebørn fortrinsret til tronen. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev Prinsesse Margrethe dermed tronfølger, og Prinsesse Benedikte blev nummer 2 i tronfølgen.

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Det er årsdagen for Danmarks Befrielse. I løbet af foråret 1945 var engelske og amerikanske militære styrker kæmpet sig vej langt op i Nordtyskland. Tysklands sammenbrud var nært forestående. Kapitulationsforhandlinger blev indledt på Lüneburger Heide som var den engelske feltmarskal Montgomerys hovedkvarter. Den 4. maj underskrev admiral von Friedeburg den betingelsesløse kapitulation for de tyske tropper i Danmark, Holland og Nordtyskland med virkning fra 5. maj kl. 08:00. Nyheden hørtes i radioen fra B.B.C. den 4. maj om aftenen kl. 20:34. Mørklægningsgardiner blev revet ned, alle satte levende lys i vinduerne, og frihedskæmperne med det stribede armbind viste sig i gadebilledet. Kapitulationen på Bornholm skete først 9. maj 1945 efter forudgående bombardementer og landsætning af russiske tropper.

Derfor tændes der lys i de danske vinduer om aftenen den 4. maj.

(Den 9. maj er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for den danske flådesejr ved øen Helgoland. I 1864 havde Østrig sendt en eskadre skibe, under ledelse af admiral Tegethoff, fra Middelhavet nordpå til støtte for den undertallige preussiske flåde. Eskadren bestod af to østrigske fregatter og tre preussiske kanonbåde. Til at imødegå denne flåde samledes en dansk Vesterhavseskadre, bestående af to fregatter og en korvet. Den danske eskadre blev leder af orlogskaptajn E. Suensonen. Den 9. maj mødtes de to eskadrer i nærheden af øen Helgoland. Allerede tidligt i søslaget sejlede de preussiske kanonbåde sig uden for skudvidde, og kampen kom reelt til at stå mellem de to østrigske fregatter og den danske flådestyrke. Efter flere skududvekslinger blev den ene østrigske fregat så skadet, at Tegethof lod sine fartøjer søge ind i neutralt vand ved Helgoland. Fregatten Jylland, var den ene af de to danske fregatter, der deltog i søslaget, nu museumsskib i Ebeltoft.

E.U.s officielle flagdag.

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

H.K.H. Kronprins Frederik, Prins til Danmark, greve af Monpezat, R.E. SKmd (Frederik André Henrik Christian, født 26. maj 1968) er tronarving til den danske trone og er en del af det danske kongehus. Frederik er den ældste søn af Dronning Margrethe II og Prins Henrik.
Kronprins Frederik er desuden (pr. 1.1 2011) nr. 322 i den britiske tronfølge.

Prins Frederik blev født den 26. maj 1968 på Rigshospitalet i København som det første barn af den daværende prinsesse Margrethe, ældste datter af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid og tronarving til den danske trone, og Prins Henrik. Da han blev født, var hans morfar konge af Danmark, mens hans oldefar var konge af Sverige.
Han blev døbt den 24. juni 1968 i Holmens Kirke i København med navnene Frederik André Henrik Christian. Han blev opkaldt efter sin morfar, Kong Frederik 9. og fortsatte dermed den danske tradition for, at tronarvingen bliver navngivet enten Frederik eller Christian. Han fik sine øvrige navne efter sin farfar, André de Laborde de Monpezat; hans far, Prins Henrik; og hans oldefar, Kong Christian 10.. Frederiks faddere var hans farbror Grev Etienne de Laborde de Monpezat, hans moster Dronning Anne-Marie af Grækenland, Prins Georg af Danmark, Baron Christian de Watteville-Berckheim, Storhertuginde Joséphine-Charlotte af Luxembourg og Birgitta Juel Hillingsø.
Frederiks eneste bror, Prins Joachim, blev født et år efter Frederik i 1969. Frederik 9. døde den 14. januar 1972, og Frederiks mor besteg tronen som Dronning Margrethe 2., mens Frederik selv blev kronprins.
Kronprins Frederik blev den 14. maj 2004 gift med Mary Elizabeth Donaldson (født 5. februar 1972 i Tasmanien, Australien). Vielsen fandt sted i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.
Børn[redigér | redigér wikikode]
Christian Valdemar Henri John, født den 15. oktober 2005.
Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, født den 21. april 2007.
Vincent Frederik Minik Alexander, født den 8. januar 2011, kl. 10.30 (tvilling).
Josephine Sophia Ivalo Mathilde, født den 8. januar 2011, kl. 10.56 (tvilling).

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Det er årsdagen for vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849. Grundloven indeholder regler for statens styre og borgernes rettigheder. Den står over andre love og kan ikke ændres ved almindelig lov. Grundloven består af 11 afsnit, omhandlende bl.a. regeringen, folketinget, folkekirken, regentens stilling og beføjelser samt valgbestemmelser. Med Grundloven af 1849 blev den lovgivende magt overført fra kongen til to folkevalgte kamre, folketinget og landstinget. Valgretsalderen var mænd over 30 år. I 1866 ændredes grundloven, så valgbarhed og ret til en plads i landstinget kun var muligt at opnå for godsejere. Denne del af grundloven blev ophævet i 1915, hvor kvinderne samtidig fik valgret. Landstinget blev nedlagt ved grundlovsændringen i 1953.

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim (Joachim Holger Waldemar Christian, prins til Danmark, greve af Monpezat) (født 7. juni 1969), er prins til Danmark. Han er yngste søn af Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik. Han boede tidligere på Schackenborg Slot i Sønderjylland, men bor nu på Emiliekildevej, Gentofte Sjælland. Han er nr. 6 i arvefølgen til den danske trone og nr. 325 i arvefølgen til den britiske trone.
Han tilhører den franske grevelige[kilde mangler] slægt de Laborde de Monpezat gennem sin far, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik (født Henri-Marie-Jean André de Laborde de Monpezat). Og han nedstammer kognatisk fra det Glücksborgske kongehus, som er hans mor Dronning Margrethe 2.s fædrene slægt. Han er tiptipoldebarn af Christian 9., og også af bl.a. den britiske dronning Victoria.
Er i motorsportskredse kendt for at køre racerløb i veteranbiler.

Han blev gift første gang den 18. november 1995 i Frederiksborg Slotskirke med frøken Alexandra Christina Manley. Parret blev separeret den 22. september 2004 og skilt den 8. april 2005. I 2007 giftede Prinsesse Alexandra sig med Martin Jørgensen.
Prinsen forlovede sig den 3. oktober 2007 med frøken Marie Cavallier.
De giftede sig den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke, hvor frøken Marie Cavallier blev Prinsesse Marie.
BØRN: Prins Nikolai William Alexander Frederik, født den 28. august 1999. Søn af Prins Joachim og grevinde Alexandra.
Prins Felix Henrik Valdemar Christian, født den 22. juli 2002. Søn af Prins Joachim og grevinde Alexandra.
Prins Henrik Carl Joachim Alain, født den 4. maj 2009. Søn af Prins Joachim og Prinsesse Marie.
Prinsesse Athena Maguerite Françoise Marie, født den 24. januar 2012. Datter af Prins Joachim og Prinsesse Marie.

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Det er årsdagen hvor Dannebrog fejres. Valdemarsdagen er en dansk nationaldag for slaget ved Tallin i Estland. Kong Valdemar Sejr var i 1219 i gang med at samle en slagkraftig militær styrke for at indlede et korstog mod de ’hedenske’ estere. Hæren blev landsat ved stedet Lyndanisse, som hurtigt blev indtaget. Den 15. juni angreb esterne i ly af mørket sig over den danske hær. Det var under slaget ved Lyndanisse, at Dannebrog i følge myten faldt ned fra himlen. Ideen til flagdagen kom fra foreningen Danmarks-Samfundet. Siden 1912 har DanmarksSamfundet solgt Valdemarsflaget. Overskuddet ved salget finansierer uddelingen af flag og faner.

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Det er årsdagen hvor genforeningen af Sønderjylland fejres. Efter afstemningen den 10. februar 1920 fejres dagen som den formelle overdragelse af Nordslesvig til Danmark. Den 15. juni 1920 skete den formelle overdragelse, som det fremgår af Traktat af 5. juli 1920, Art. 1, hvor også den nye grænses forløb tværs over Sønderjylland er beskrevet. Danske embedsmænd tiltrådte deres stillinger dagen efter. Den symbolske indlemmelse af Nordslesvig i Danmark skete med Christian 10.’s ridt over grænsen ved Frederikshøj den 10. juli 1920 og ved den store genforeningsfest på Dybbøl Banke den 11. juli 1920.

(Den 6. juli er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for den danske hærs sejr ved Fredericia. Under Treårskrigen 1848-1850 var den danske hær blevet lukket inde af slesvigholstenske hær, som havde gravet skyttegrave og skanser tæt ind mod Fredericias volde. Byen kom, i dagene 16. – 19. maj 1849, under meget kraftig bombardement. Op til den 6. juli 1849 var der blevet flyttet tropper og militært materiel fra Fyn til Fredericia. Under general Bülows ledelse iværksattes den 6. juli et overrumplende modangreb. Kampene var meget hårde, men vi vandt. Den danske tabsliste talte 496 døde, 1277 sårede og 94 savnede soldater. Nederlaget for de slesvig-holstenske styrker betød at den 10. juli blev der indgået en våbenstilstand. Den 2. juli 1850 underskrev preusserne en fredsslutning, mens slesvig-holstenerne fortsatte krigshandlingerne.

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der flages med det grønlandske flag “Erfalasorput”.)

Erfalasorput består af to horisontale bånd. Et hvidt bånd øverst og et rødt bånd nederst. Der er placeret en cirkel til venstre for midten ind mod standerliget. Den øverste halvdel af cirklen er dannebrogsrød. Den nederste halvdel er hvid. Ved lov nr. 6 af 11. juni 1985 vedtog Landstinget for Grønland at Erfalasorput skulle være Grønlands flag. Erfalasorput blev hejst første gang den 21. juni 1985 på Grønlands nationaldag. At Grønland først fik sit eget flag i 1985, skyldes at Grønland var en del af det danske kongerige, men nu udgør en del af rigsfællesskabet. De røde og hvide farver symboliser tilknytning til Danmark. Den røde og hvide del af cirklen symboliserer den op- og nedgående sol. Den røde del af cirklen symboliserer den opgående sol over polarisen som bringer lys og varme tilbage ved midsommer, men symboliserer også de grønlandske fjorde. Den hvide del af cirklen symboliserer isfjeldene og storisen. Den hvide baggrundsfarve i den øverste halvdel af flaget symboliserer indlandsisen. Den røde baggrundsfarve i den nederste halvdel symboliserer havet. Statsministeriet gav den 11. marts 2016 meddelelse om at regeringen havde besluttet at indføre officielle flagdage for Grønland og Færøerne.

(Den 1. juli er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for den danske flådesejr i Køge Bugt. I den Skånske krig fra 1675 til 1679 var søslaget i Køge Bugt en af mange krigsepisoder mellem Danmark og Sverige. Kong Christian den V håbede, at kunne genvinde landsdelen Skåne som Kongen havde tabt i 1658. Slaget i Køge Bugt stod mellem en underlegen dansk flåde under ledelse af admiral Niels Iuel og en svensk flåde under ledelse af generaladmiral Henrik Horn. Svenskerne blev tildelt et nederlag hvor 7 flådeskibe blev erobret og 20 sænket.

(Den 25. juli er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for den danske sejr ved kamphandlingerne på Isted Hede ved byen Idstedt nordvest for byen Slesvig i Tyskland. Den 25. juli 1850 skete det største militære slag i danmarkshistorien. Næsten 40.000 danske soldater kæmpede mod 27.000 slesvig-holstenere. Preussen havde efter russisk pres trukket sig ud af krigen, og slesvig-holstenerne stod alene tilbage. Efter våbenstilstanden, efter slaget ved Fredericia i 1849, rykkede både danske og slesvigholstenske styrker ind i Sønderjylland. Slaget ved Isted var et af de blodigste under Treårskrigen fra 1848 til 1850. Her udkæmpede en dansk styrke under ledelse af general Krogh og en slesvig-holstensk under general von Willisen et militært slag over en 20 km lang kampfront. Slaget var meget voldsomt med store tab på begge sider, men de danske styrker sejrede. Den 27. juli nåede de danske styrker Dannevirke. Selvom slesvigholstenerne led nederlag ved Isted, fortsatte de kampene.

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der flages med det færøske flag Merkið.)

Merkið betyder ”mærket”. Navnet opstod af sig selv, da færingerne mente, at dette flag skulle være det færøske nationalsymbol. De tre farver i Merkið er de samme farver som er i det norske flag og i det islandske flag. Den hvide baggrundfarve symboliserer den færøske luft og himmel samt bølgernes skumtoppe. Den røde og blå farve, der danner korset, er farverne fra det traditionelle hovedtørklæde i den færøske folkedragt. Farverne er samtidig en anerkendelse af de historiske forbindelser til Island og Norge. Den røde farve er dannebrogsrød. I 1959 ændredes den blå farve fra mørkeblå til azurblå. Færøerne har to nationale flagdage. Dels den 25. april som er den officielle fejring af Merkið og dels den 29. juli som er Færøernes nationaldag. Selvom Merkið blev brugt ved officielle lejligheder fra 1930, afviste de danske myndigheder det færøske symbol som et synligt tegn på landets selvstændighed. Først med Hjemmestyreloven af 23. marts 1948 blev Merkið anerkendt af Danmark som Færøernes officielle flag. Merkið findes både som stutflag og som splitflag. Merkið har sin egen flagsang “Sjá tú blánar” (“Se du bliver blå”). Statsministeriet gav den 11. marts 2016 meddelelse om at regeringen havde besluttet at indføre officielle flagdage for Grønland og Færøerne.

(Den 4. oktober er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for de slesvig-holstenske styrkers mislykkede angreb på byen Frederiksstad som ligger sydvest for byen Slesvig i Tyskland. Det var treårskrigens fra 1848 til 1850 sidste store militære slag. Frederiksstad var blevet erobret af oberstløjtnant Hans Helgesen. Byen kom under belejring og måtte tåle flere dages kraftig bombardement fra de slesvig-holstenske styrker. Det meste af byen blev skudt i brand. Byens forsvarsværker blev dagligt ødelagt for efterfølgende at blive udbedret om natten. Den 4. oktober satte den slesvig-holstenske general von Willisen ind med et voldsomt bombardement med op til 40 fjendtlige skud i minuttet. Hen på eftermiddagen gav von Willisen signal til angreb. Det stod snart klart, at den overtalligeangrebsstyrke ikke kunne indtage byen. Næste morgen var de slesvig-holstenske styrker trukket sydpå.

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009. Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regering, Folketing eller en minister. Flagdagen omfatter den samme personkreds som det nationale monument over Danmarks internationale indsats efter 1948. Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den fremragende og professionelle indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder. Kranselægning, gudstjeneste og parade. Det officielle Danmark markerer flagdagen for Danmarks udsendte med en kransenedlæggelse ved monumentet på Kastellet, en mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads. Flagdagen bliver højtideligholdt ved en lang række lokale arrangementer over hele landet.

Christian Valdemar Henri John, Prins til Danmark, er født den 15. oktober 2005 på Rigshospitalet i København. Hans Kongelige Højhed er søn af D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen.
Prins til Danmark – H.K.H. Prins Christian indgår i arvefølgen til tronen efter H.K.H. Kronprinsen.
Døbt – H.K.H. Prins Christian er døbt lørdag den 21. januar 2006 i Christiansborg Slotskirke.
Fra 2023 bliver det en officiel dansk flagdag

F.N.s officielle flagdag.

(Juledag er en kirkelig flagdag og en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Juledag fejrer Jesus Kristi fødsel. Selvom fejringen stammer fra oldkirken, kom skikken først til Danmark langt senere. Fejringen af Jesus Kristi fødsel den 25. december faldt sammen med den oprindeligt nordiske hedenske offerfest jól, som var betegnelsen for fester i forbindelse med midvinter eller vintersolhverv. I Danmark blev disse fester holdt i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar. Selve ordet ’jul’ skal tages ordret som ’hjul’, i betydningen at året drejer, og nu går det mod lysere tider. I hedensk tid “drak og legede man jul”. Da Danmark blev kristen i årene omkring år 1000 blev dele af den gamle hedenske offerfest indlemmet som en del af den kristne helligdag. I jólen spiste man en masse sulemad og drak tilsvarende meget mjød, en skik som også er videreført i den nuværende danske jul. Juledag er derfor en blanding af både kristendom og hedenskab.

(Anden juledag er en kirkelig helligdag hvor der kan flages på hel stang.)

Da julen blev indført, var allerede 26. december i brug som et minde om Stefanus’ martyrium. Derved fik 2. juledag sit særlige præg. Det er Stefan og dermed alle, som er døde for troens skyld, man fejrer i kirken anden juledag. Allerede tidligt i kirkens historie mindedes man Stefanus den 26. december.